Vælg en side

Velkommen til

Platformen for innovation

Fedt, at du har fundet vejen her forbi bloggen. Det må betyde, at jeg har lavet en udmærket SEO optimering eller ramt dig via de sociale medier. Og nu vil jeg gerne byde dig velkommen ind i min verden af innovation, iværksætteri og mennesker.

Hele baggrunden for, at du overhovedet læser dette blog indlæg eller klikker rundt på min side, udspringer fra en idé om, at alt det her med iværksætteri, innovation og teamudvikling godt kunne gøres en lille smule bedre. 
Det er nok godt opfattes som en smule arrogant, at jeg så tilsyneladende mener, at jeg kan gøre det bedre.

Men alt andet lige så er innovation og kommunikation, som jeg har øvet mig på de sidste mange år – og det, man øver sig meget på, plejer man jo heldigvis også at blive jævnt god til. 

Jeg har en klar mission med mit arbejde: Jeg vil gerne skabe et gennemtænkt innovations- og iværksættermiljø i Danmark, hvor der er fokus på menneskelig udvikling, talentudvikling og innovation i verdensklasse. Som en lille indskudt bemærkning, så er jeg slet ikke den rette til at løbe forrest, men jeg har heldigvis et godt netværk, der også løber med.

Det kan du forvente

Her på bloggen kan du derfor forvente posts, der sætter fokus på innovation, iværksætteri, menneskelig udvikling og forretningsudvikling. Det er det, jeg kan rådgive i – og det er også alt min erfaring, som jeg rigtig gerne vil dele ud til dig.

Både for, at du finder ud af, hvor du selv står i processen af iværksætteri, men også i lige høj grad finder ud af, hvad dine kompetencer er – og hvad du skal ud og have fat i andre steder.

I min nuværende virksomhed offbeat media ApS, har jeg 6 dygtige ansatte, som beskæftiger sig med markedsføring, webdesign, grafiske design og oplevelsesøkonomi. De 6 har alle lovet, at de også vil spille ind med deres viden fra deres kerneområder, så du også kan få lidt ekstra med dig der. 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen ind i min verden, der består af markedsanalyser, rådgivning, kødfrie dage (når jeg husker det), politisk arbejde indenfor iværksætteri og alt for mange idéer.

– Lige som en sidenote: Hvis du nogensinde mangler en forretningsidé, så sig lige til. Jeg har simpelthen så mange, som jeg ikke selv når at eksekvere, så hvis du mangler en idé, så siger du bare til 🙂 

Bloggen om 

Innovation og entrepreneurship

Mit navn er Jane Vennersdorf, og jeg arbejder hver dag med iværksættere og selvstændige, der gerne vil skabe vækst i deres virksomheder. 
Mit hovedfokus ligger på innovation, og hvordan vi som mennesker udvikler os selv bedst muligt til at blive succesfulde indenfor det felt, vi arbejder i.

Velkommen til min blog – og god arbejdslyst!